diana
hun var drommekvinden, og alt var sa smukt pa facaden, i kirken sagde hun ja, og hun mente det, men noget lurer under overfladen, for nar morket falder pa, har hun noget, som hun ska' na, en lejlighed et sted i byen, nar hun sniger sig derind, venter han pa hende, og i nat er hun en anden kvinde, byen brander, for diana har en hemmelighed, der' ingen, der ved, de ting hun gor for kaerlighed, hun ta'r de rode hoje haele med, men diana, hva' gor du, nar de kalder dit navn?, hjemme for han vagner, og hun si'r: "godmorgen, min skat", det' kun rifter fra hans haender pa hendes ryg, der fortaeller, hvor hun var i nat, for hun elsker stadig ham og vil' naermest do af skam, hvis han vidste, hva' hans kvinde havde brug for, han kan aldrig far af vide, at pa en og samme tid, ser hun engle og daemoner, byen brander, for diana har en hemmelighed, der' ingen, der ved, de ting hun gor for kaerlighed, hun ta'r de rode hoje haele med, men diana, hva' gor du, nar de kalder dit navn?, de kalder pa diana, de kalder pa diana, diana, men i bilen pa vej hjem kommer tarene frem igen, for sandhed var det eneste, hun loved' ham, de historier, hun ku' fortaelle, ville sla ham ihjel, sa hun laser selv det sidste gang, i hvert fald til naeste gang, diana har en hemmelighed, der' ingen, der ved, de ting hun gor for kaerlighed, hun ta'r de rode hoje haele med, men diana, hva' gor du, nar de kalder dit navn?, de kalder pa diana, de kalder pa diana, diana
Comentarios
Sé el primero en conversar.
Inicia sesión para participar en la conversación.